2. Himmeltoget til Verdens tag, Tibet og Nepal

 

  • Himmeltoget til Tibet

Himmeltoget til Verdens tag, Tibet og Nepal – flotte scenerier og varme venskaber midt i et jordskælvsramt kaos.

Med ”himmeltoget” kører vi næsten 3800 km gennem Kina fra Beijing til Verdens Tag (Tibet).  En smuk togtur til Lhasa i Tibet, hvor vi en stor del af turen kører i 4-5.000 meters højde.

I Tibet besøger vi en hel del klostre bla. Dalai Lamas sommer og vinterresidens. Vi har med i bussen en guide og en kinesisk betjent, som sørger for, at vi bliver tjekket mange gange om dagen. Det er ikke tilladt at rejse rundt i Tibet på egen hånd. Vi får dog mulighed for at besøge en privat familie, hvor konen er gift med 2 brødre, og sammen har de 4 børn. Det er normalt i dette område af Tibet at have flere mænd.

Smuk, smukkere, smukkest. At opleve Himalaya og Mount Everest på tæt hold, er noget af det mest fantastiske og smukkeste, som vi nogen sinde har set. De utrolige scenerier af Himalaya set fra Verdens tag. At bo i et kloster tæt på Mount Everest, er fantastisk.

  • Himmeltoget til Tibet

Efter 2 uger i Tibet tager vi på en 3 ugers rundrejse uden guide rundt i Nepal mellem Kathmandu, Pokhara, Chitwan og Bhaktapur. Det var ikke nemt, da Indien havde stoppet for levering af benzin og gas til Nepal.  Vi havde besvær med at finde taxa og busser, da benzin kun kunne købes på det sorte marked. Desuden var mange fødevarer sluppet op i den sidste uge, vi bor i Bhaktapur, en historisk middelalderby tæt på hovedstaden Kathmandu, som især blev meget hårdt ramt af jordskælvet. Heldigvis oplever vi Dashain Festival (svarende til vores jul), hvor høns, geder og bøfler dagligt ofres samtidig med at alle familier har deres flotteste og farverigeste tøj på. De fleste pynter deres huse, biler og sig selv med blomsterkranse. Biler og busser er overfyldte såvel inde som på taget med nepalesere, som er på vej hjem til familien til Dashain.

Fotoforedrag med Birgitt og Ole