6. New Zealand – i en guldgravers fodspor fra Nord til Syd 

I 1884 tog Lars Peder, min farmors bror, til New Zealand og blev guldgraver. Vi vil følge hans spor og bo hos efterkommere på Nord- og Sydøen. Og vi skal deltage i en aften med Maoriernes usædvanlige skikke og krigsdans.

På videoklip og på foto opleves New Zealands fantastiske natur med dybe floder, høje isklædte tinder, gejsere, termiske bade og jagt på de store pukkelhvaler samt et smadret Christchurch, som stadig har spor efter jordskælvet i 2011.

Fra Auckland på Nordøen kører vi til Rotorua, byen hvor det  stinker af rådne æg (svovl), da undergrunden i og omkring byen bobler og koger. Vi besøger Sarah, som var Rotary udvekslingsstudent hos os i 1994. Vi overnatter i B&B og hos slægtninge, hvor vi kommer i tæt kontakt med lokalbefolkningen.

Vi fortæller om naturoplevelser, et voldsomt biluheld undervejs, sejlturen til Sydøen fra Wellington til Picton, Thermiske bade, udflugt med hvalbåd, fantastiske naturoplevelser på Sydøen, ikke mindst omkring Queenstown.

Rejseforedrag med Birgitt og Ole